En glædens blog. Jeg var ved mit første tre måneders tjek hos lægen i dag og mit langtidsblodsukker (sladreprøven, kalder de den, den samler gennemsnittet for det sidste stykke tid på en eller anden mystisk måde) er faldet med 0,1 mmol. Det er ikke meget, nej, men det er sgu nok til at jeg får lov til at undvære medicin for nu. Jeg er meget stolt og meget glad og kunne tude lidt på den gode måde.
Jeg har også tabt mig 2,5 kg på 3 måneder på en måde, der har krævet tilvænning osv men også giver plads til de syndige ting her i livet, der er med til at bringe livskvalitet i mit liv. Det kan være en dejlig kold cola eller en ben and jerrys. Forskellen er at jeg ikke i de tre måneder siden diagnosen har købt 2 L coca cola. Jeg har kun købt en dåse eller en halv liter. For ja, en iskold coca cola smager så englene synger.
Mit kolesterol tal er også fint.
Det eneste min læge studsede over er, at mit stofskifte ser ud til at være lidt for lavt. At det har sneget sig over grænsen til at være for lavt. Det tjekker vi også om tre måneder. Mit blodtryk er for højt i forhold til en diabetiker. Det kan hænge sammen med nyrerne og med stofskiftet. Suk. Så nu skal jeg spise en halv pille et eller andet om dagen, der beskytter nyrerne og som sideeffekt også sænker blodtrykket lidt. Det er ikke dyr medicin, hvilket er godt. Men jeg er en lille smule ked af det. Det her afsnit er det eneste malurt i bægeret fra lægesamtalen.
Diabetes er faktisk en lortesygdom. Jeg har slet ikke taget den alvorlig nok eller haft viden til at tage den alvorlig nok før den ramte mig. NÅ men så må jeg jo bare tage den alvorligt nu.
I morgen er der løbeskosudsalg i Regama Running. Vil du med?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar