Yo!
Længe siden. Det skyldes nok at jeg har to andre blogs :-)
Men jeg kan fortælle, at alt er godt.
Jeg gruer lidt for lægetiden på onsdags, hvor jeg går til vejning.
Jeg har jo smidt min vægt ud, fordi vi ikke var venner.
Så går jeg til vejning hos lægen ca en gang om måneden. Så bliver jeg kun uvenner med vægten en gang om måneden fremfor en gang om ugen, en gang om dagen eller tre gange om dagen.
Men bortset fra det, så er jeg nu startet på en sundhedskur. Ikke en slankekur - gud forbyde den og al dens væsen - men en sundhedskur. Tværtimod skal jeg bare være god mod mig selv. Og det skal jeg ved hjælp af nogle gode, sund ting. Og for at gøre det overskueligt, nupper jeg tre ting ad gangen. Så får jeg dem ind på rygraden og når de er kommet det, måske efter et par uger, så tager jeg tre nye ting. Eller en ting, hvis det er det jeg lige kan overskue i den uge.
Så I denne uge, så er det disse tre ting, som jeg i går satte fokus på:
Måle fedtstof af. Sørge for at
få proteiner til ethvert måltid. Gå hjem fra Nørreport mindst en gang
om ugen, de dage hvor jeg ikke tager cyklen (hviket normalt giver mig en times
motion i alt om dagen).
Dvs tre enkle ting:
1. Fedtstof
2. Protein
3. Motion
Og så har jeg fra i dag lige sneget en ekstra ting ind ad bagdøren, nemlig morgenmad. Jeg skal have et eller andet at spise om morgenen. Så kan det godt være, det godt være, at det kun bliver en banan ligesom i dag. Men et eller andet skal jeg have.
Og det skal iiikke være en slankekur som sagt. Dertil er jeg for glad for mad. Og i dag får jeg bearnaise sovs til aftensmaden. Og masser af protein. Og med afmålt fedtstof :-)
mandag den 5. marts 2012
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar